En lille blog-leg ramte min postkasse og jeg synes den er sød, så her er min version.
Morgens nedtur:
Var at jeg vågnede monster tidligt uden at det var nødvendigt.
Morgenens optur:
At jeg ikke skulle møde på arbejde før kl 9 :), plejer at møde kvart i seks, så der var god tid til at sende ungerne afsted i dag :)
Udenfor mit vindue:
Kigger jeg ud af det ene vindue, står der en murer og lapper naboens murværk. Håber snart han er færdig for jeg føler ikke helt jeg har mit hus for mig selv. Kigger jeg ud af det andet vindue, kan jeg se ud til den del af haven der forhåbentligt snart bliver færdige med kasser fuld af blomster og en ny terasse (og forhåbentlig en ny fed liggestol),
I mit fjernsyn kører:
Absolut ingenting. Dagplejebørnene sover og så nyder jeg roen :)
Jeg vil til at høre:
Den lyd jeg allerhelst kunne tænke mig at høre lige nu, er et læs håndværkere der vælter vores 1. sal, den trænger virkelig!!
Mit tøj er:
Bløde cowboybukser og en hvid tunika og mit nyeste indkøb, et liberty-tørklæde. Jeg føler mig godt tilpas :)
I dag skal jeg nå:
Det sædvanlige vasketøj etc.
Arbejde lidt med mine papirengle i "værkstedet".
Måske kommer posten med en pakke med nyt skæreudstyr der lige skal prøves af.
Til fodbold med Albert.
Placere nogle af de nye blomsterkasser i haven, så Mads ved hvor han skal grave.
Men jeg vil hellere:
Dagens program passer mig egentlig udmærket - der er plads til lidt af det hele, lige efter mit hovede :)
I min vindueskarm:
Står der ikke mange blomster. For det første er jeg ikke god til at passe blomster og for det andet trives blomster ikke i mine vinduer (gu´ ved om det hænger sammen??)
Et par lysestager der er bøjede fordi små pilfingre ikke kan holde nallerne fra dem!
Weekenden skal gå med:
PUHA - en pinsefest, en børnefødselsdag, en fodboldkamp, et bedstebesøg og lægning af plan over en evt. ombygning af 1. salen.
Ja, det var vist det :)
Mon Lille Ursus og Uni-karina har lyst at lege med? Eller har DU? Så grib legen .)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar