I mange år har jeg virkelig ønsket at prøve at dreje i ler og glasere. Fremtrylle lækre små skåle og kopper.
I år blev det så.
Jeg synes det var sjovt og enormt facinerende. Helt vildt spændende at få en klump ler til at blive brugbar i form af ex. en skål. Hammer svært at dreje. Man drejer og ser hvilken form og facon skålen ender ud i, men at bestemme sig for at denne skål skal have en hel bestemt facon og så prøve at dreje den frem det er edder svært.
Men vi lærte også pladeteknik. Hvor man ruller leret ud i plader og skærer efter mønster, ex. som til smørboksen og de små kulørte vaser. Det blev jeg lidt vild med. Synes det er sjovt at lave forskellige strukturer i leret med alverdens ting, stempler, knapper, servietter, bølgepap m.v.
Jeg endte op med 6 mindre skåle, en smørboks og en hel masse mislykkede smykkeforsøg.
Men man lærer af sine fejl.
Om jeg er helt tilfreds? Jeg er glad for min små skåle, stolt af at jeg selv har lavet dem, de er alle unikke og med hver sin helt personlige facon.
Men glaseringen er jeg ikke tilfreds med, den kunne have været meget bedre.
Måske jeg skulle nuppe en sæson mere?
Har du lyst til at se keramik-resultatet, kan du se med herunder :)
5 små vaser
En lille vase
Smørboks
3 små skåle
Jeg lavede små prikker indeni, men de flød desværre ud under brændingen.
3 lidt større skåle
Nu skal tingene finde en plads på en hylde og lige pludselig finder jeg noget at bruge dem til :)
Jeg synes du har skabt nogle skønne ting . Du har bestemt anlæg for det( hedder det det..? ) og skal da bstemt blive ved.
SvarSletJeg er selv også lige startet med ler... et fantastisk materiale. Men det tager tid at lære - og desuden tror jeg at man er utrolig selvkritisk. Jeg synes det er nogle fede ting - af en førstegangskeramiker!
SvarSletHold op, du er god, Jeanette. Ikke at jeg er overrasket!
SvarSlet