Sider

tirsdag den 28. juni 2011

2 x halspynt

Skulle jo faktisk have lavet knapper OG en bestillings halskæde ( har lavet noget af den ), men jeg blev grebet af en anden vej.

Istedet fik jeg lavet 2 kæder.
En blanding af fimo, farvede acai nødder og keramik perler.




Den første er i grå og lysegul. Altid en kombi der hitter i min verden.



Nr. 2 er en grovere kuglelæde med grå og sorte perler.
Den er assymetrisk når den hænger, sådan at den aflange perle hænger til den ene side, dernæst den store runde i midten og resten til den anden side.
Jeg kan godt li det assymetriske, synes det giver en god effekt.
Kuglekæden giver et rustikt udseende.

Tja, det var mine tirsdagssysler :)

mandag den 27. juni 2011

Perler og læder

Jeg tænker sort eller hvid kjole, brune ben og bare tæer i sandalerne. Sommervejr i haven og stor flet hat. Og så denne halskæde.



Mon du tænker det samme som mig?

Go' mandag aften som måske nydes i haven - det gør den i hvert fald her :)

mandag den 20. juni 2011

Aqua, Ocean og Asparges

Alle 3 er nye sager jeg har sat til salg på AMIO......


Asparges


Ocean


Aqua
Den har været et stort arbejde at lave. Alle farverne har jeg blandet selv, med hvid, perlehvid og transparent som grundfarver

lørdag den 18. juni 2011

Elsker bare de farver..

Jeg plejer normalt ikke at deltage i give away´s ved at linke til dem her på siden.

Men denne gang vil jeg altså bare gerne vinde - for jeg er vild med hendes billeder.



torsdag den 16. juni 2011

Hvad skete der lige for pastellerne???

Med det vejr vi har og mine nye yndlingsfarver, så skulle man altså ikke tro at det var sommer.

Fra at have været helt skør med pang -og pastelfarver, er jeg lige så stille bevæget mig over i den lidt mere "naturlige " afd. Jeg kan simpelthen ikke få nok af sort, brune og forskellige hvide nuancer.

Måske det ikke er så svært at se i de sidste smykker jeg har produceret....


Transparent, hvid og råhvide perler på en sort, lang kuglekæde



Fik farvet en brun, som jeg nærmest vil betegne "cognac". Er vild med den, men har overhovedet ikke styr på hvordan jeg fik den blandet :(


Endnu en "cognac" ring og to orange....



Et par ørehængere....

"Vi har det godt"

De to store er på Samsø med skolen.
På cykeltur. Hvilket bestemt ikke passer Magnus. Men nuvel, han er taget med :)

I dag kom to kort - et fra dem hver.

Hej Familie


Jeg har smadret knæet, fået kvalmeanfald så jeg ikke kunne stå. Ellers har jeg det fint og hygger mig.


Hilsen Magnus


P.s. vi cykler for meget


Kære familie


Det er rigtig sjovt indtil videre. Det var rigtigt hårdt at cykle 10 km og i morgen skal vi cykle 35 km. Håber i har det godt.


Hilsen Frederik


P.s. min stemme er gået i overgang.....


Jeg er sikker på at de overlever og jeg glæder mig til at få dem hjem i morgen, her er så stille.....

fredag den 10. juni 2011

ETSY fristelser

Altså, nu har jeg godt nok fundet meget tøj på ETSY, men synes det er svært med kvalitet når ikke lige man har det i hånden.
Men på den anden side, så har jeg jo ingen kvaler når jeg bestiller fra danske sider.

Så..... nu er der disse to på vej til mig. Til den pris er jeg godt klar over at tøjet ikke holder evigt, men måske bare lige en enkelt sommer i haven, så er jeg egentlig godt tilfreds :)


il_fullxfull.241020271.jpg



il_fullxfull.229581983.jpg

- håber nu alligevel ikke det er noget crab, men det kommer jeg mig nok over så...  De er herfra.

God pinse til jer derude :)

tirsdag den 7. juni 2011

Travlhed...

Her er travlt i den lille familie, når nærmest ikke noget computertid disse dage - KATASTROFE!
Men mon ikke jeg overlever.

Lidt fimo har jeg dog nået. Jeg har fået farve hjem, så jeg øver mig i at farve ler. Ikke kun at blande de forskellige farver, men også at farve hvid og gennemsigtigt ler.

Det er  lidt svært og man kan ikke se det endelig resultat før det er bagt. Så med mindre man laver en opskrift og doserer nøjagtigt ens hvergang (hvilket jeg synes er lidt svært), så kan man ikke lave den samme farve 2 gange. Lidt træls hvis man virkelig har fået lavet en fed farve, men på den anden side, så kan der jo så ikke masseproduceres og det kan jeg godt li´.

Jeg har fået lavet denne halskæde, som jeg selv synes er ret fed. Sorte perler, som "bare" er sort ler og så de hjemmefarve 3 lidt større perler.

Jeg vil have det til at være sådan lidt det "naturlige look" og jeg er egentlig tilfreds. Overfladen på de store perler er lidt ujævn, og slibningen er grov.

Den er just sat til salg på AMIO 









Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...