Sider

lørdag den 28. august 2010

Ny husnøgle

- mon der følger et nyt hus med ?





- så bliver nøgle bare lige lidt mere end bare end nøgle ikk' :)

- Posted using BlogPress from my iPhone

torsdag den 26. august 2010

Canes

Jeg laver canes.

Har fundet fidusen, men det kræver øvelse at få dem helt fine
Men øvelse gør mester og jeg kan se at det bliver bedre og bedre.




Når de er færdige er det bedst at lade dem hærde. De har godt af bare at ligge uden at bruge dem, så bliver de hårde og er meget nemmere at skære i uden de går ud af facon.

De kan skæres til knapper eller perler. Eller man kan skære tynde skiver og dekorere med på ex. armbånd eller dekoration på perler.
Der er rigtig mange muligheder.


Armbånd.......

Jeg fik lavet lidt armbånd i aftes.




Primært grønt og sort/hvid - et hyggeligt lille projekt :)

Nu vil jeg gå i gang med dagen, som ender med cirkus forestilling på friskolen :)


Posted using BlogPress from my iPhone

onsdag den 25. august 2010

Regn, regn og regn

Udenfor siler regnen ned.

På den ene side er det træls, at det allerede er efterårsvejr, men på den anden side også meget hyggeligt.

I aften vil jeg vælge at hygge mig med lys, kaffe og ler inde og så lade regn være regn....








Posted from my iPhone

Location:Danmark

tirsdag den 24. august 2010

Tænk hvis man vandt....

Hvis du elsker papir ligesom jeg, så prøv chancen her

søndag den 22. august 2010

Pakker på vej

De første 5 pakker fra give away´en er sendt afsted, er spændt på om de får en god modtagelse, om det er noget modtageren kan bruge - jeg håber :)

Jeg har arbejdet en del med at lave nogle armbånd. De første mange forsøg er gjort, men absolut ikke noget jeg kunne være bekendt at sælge. Jeg er perfektionist og vil bare have at finishen er i orden. Samtidig må man gerne kunne se at det er håndlavet, så det er lige en balancegang.

Her er 2 færdige armbånd:




I dag har jeg sat lidt nye varer på AMIO - tag et kig hvis du har lyst....

lørdag den 21. august 2010

GIVE AWAY vinderne TA-DA


Så er vi klar!

Her først alle pakkerne pakket ind og påsat numre.

 Jeg kan ikke huske hvad der er i hvilken pakke, så jeg er lige så spændt på hvem der vinder hvad som i er :)


Og nu til trækningen - alle navne er skrevet på små lapper og putte i en skål.


Og første vinder er Hanne, som smutter med pakke nr. 1


Pakke nr. 2 vinder Britta A.


Iben vinder pakke 3


Mette G - du har vundet pakke nr. 4


Afsted med pakke nr 5 til Violykke


Pakke nr. 6 får Inger Lises verden (forhåbentlig) fornøjelse af.


Raccoon - tillykke, du har vundet pakke nr. 7


Pakke nr. 8 ryger afsted til Sandie


Og rosinen i pølseenden, altså pakke nr 9, går til Hjemmemortil9

STORT TILLYKKE TIL JER ALLE - jeg er så glad for at så mange deltog, det gør det hele lidt sjovere :)
Håber at i bliver glad for tingene jeg sender til jer.

OG HUSK LIGE AT SENDE MIG EN MAIL MED NAVN OG ADRESSE, SÅ JEG KAN FÅ PAKKERNE SENDT - mail til her: hegaards@yahoo.dk 

fredag den 20. august 2010

GIVE AWAY udtrækning i morgen - skal du være med?

Så er det i morgen der er udtrækning af GIVE AWAY´en  - du kan nå det endnu - bare klik her 
Nu sagde jeg så, at gaverne var en hemmelighed, men jeg kan bare ikke vente med at løfte sløret, men alligevel afslører jeg ikke det hele.

Jeg er kommet frem til 9 gaver - sætter billeder ind om lidt. Når jeg har skrevet dette indlæg færdigt, pakker jeg dem alle ind og giver dem et nr.

Og i morgen når jeg trækker vinderne, så får den første jeg trækker pakke nr. 1, den anden pakke nr. 2 osv. - så man kan læse her i indlægget om man har vundet, men man ser ikke hvad man har vundet, før pakken havner i postkassen - plat eller hva´?
Men sådan bliver det :)

Nå, men her er gevinsterne ( og billederne er ikke sat ind i den rækkefølge som pakkerne får numre, så det kan man ikke udlede noget som helst ud af :))


















Sorry, hvis i tænkte andet en fimo. Havde egentlig planlagt at det ikke skulle være fimo det hele, men det går jo så ikke altid som planlagt :)

Vi ses i morgen :)

tirsdag den 17. august 2010

ÅBEN!

Har lige lavet en lille midlertidig shop, for jeg har ryddet op og måske er der noget der kan friste dig :)

søndag den 15. august 2010

SÅ ER DET NU! LIGE NU!

Nemlig lige nu skyder jeg en give away i gang.

Alt du skal gøre er at ligge en kommentar - ikke noget andet overhovedet. Lige til at overkomme ikk´. Og alle har et lod.

Til gengæld har du så muligheden for at vinde en gave. Lige nu har jeg planer om 5 stk., måske der smutter et par stykker mere med i svinget.

Jeg vil ikke fortælle eller vise gaverne før udtrækningen, har bestemt at det er surprise.

Jeg udtrækker vinderne lørdag den 21. august - så det er snart.

KLAR - PARAT - START. 
Til tasterne derude i blogland - hvis altså du har lyst til at deltage :)

Mit daglige fix -

- bestående af en daglig dosis fimo-krea, resulterede i går til 3 armbånd.

Igen i går lavede jeg tynde, runde bangles. Lavede nye canes og skinner blends . Skinner blend´en er en plade som skifter farve, går fra lys farve og og over i en mørkere farve. Skinner blend´en brugte jeg til at lave armbåndene af og canen til at skære tynde skiver af og pynte med. 




Her kan man se, at jeg har brugt en skinner blend, hvor farven går fra lys til mørk. 
Denne er lavet af sort og hvid ler.


Her er brugt et mix af noget sort og hvid ler, sammen med en skinner blend, som så er snoet og trillet til selve armbåndet. Den sort/hvide er en spiral cane og den anden cane er den runde man kan se til højre på armbåndet - en skinner blend.

Jeg lavede også et bredt armbånd af en skinner blend. Igen den sort/hvide.

Jeg skar den ud til en lang strimmel, trekant-formet, altså bred for neden og spidsere op mod den anden ende. 

Jeg lod trekanten overlappe hinanden og så blev det til dette armbånd. Igen pyntet med spiral canen.










Dette armbånd skal lige pudses lidt op for ridser indvendigt - jeg er vældig glad for resultatet.

lørdag den 14. august 2010

Fimo bangles

Mens jeg venter på forsyninger fra det store udland, så jeg kan få lavet de her armbånd færdige , har jeg lavet et par smalle bangles.


Det er altså skide sjovt at sætte farve samme og forme, sno og dreje.









Sidste ting inden de kan erklæres for færdige er, at jeg skal beslutte mig for om de skal lakeres eller ej. 


På den ene side synes jeg de ser mere færdige ud når de er det, men på den anden side kan jeg godt lide det lidt matte look den ulakerede flade har. Med tiden bliver fimoleret også blankere ved brug.


BY THE WAY - har jeg besluttet mig for en give away inden længe, så hold øje med bloggen :)
- og lur mig om ikke der er lidt fimo inkluderet, så hvis du er til fimo, så bliv i nærheden :)

Tilfældigheder

Her til morgen da jeg stod op, lavede jeg kaffe og tændte computeren.

Tog på blogsurfer tur rundt i det ganske blogland og ser at en blogger linker til Louise Kragh´s hjemmeside, skal selvfølgelig lige ind og kigge og se om det er noget man kan undvære.
Og der popper det op, lige i hovedet på mig.

 -  er det bare mig, eller ligner det her armbånd ikke ret meget det jeg har lavet i fimoler?


Blev lige sådan lidt "puha nu tror de at jeg har efterlignet hende". Men det har jeg ikke - det er første gang jeg ser det armbånd, nu her til morgen, mens jeg drikker kaffen.

Jeg skriver ikke det her indlæg for at stadfæste at jeg ikke har copycattet hendet, jeg er bare facineret af tanken om, at man har fået næsten samme ide. Har man fået inspirationen fra samme sted osv.....

søndag den 8. august 2010

Forsøg

De sidste gange jeg har haft fimo leret fremme, har jeg eksperimenteret med at lave armbånd.

Indtil videre ser det sådan her ud.


Disse er overhovedet ikke færdige. Der skal kant på og de skal slibes og slibes så overfladen bliver glat og blank. Har lavet mange flere udgaver, men de var bestemt ikke til fremvisning.

Og hvem ved - måske kommer de til salg i min AMIO bix. Og den har for øvrigt haft åben en hel uge nu. Jeg har både købt og solgt, så jeg er vældig tilfreds. Er bestemt ikke færdig med at købe endnu. Der dukker hele tiden nye butikker og varer op, så man bliver let fristet :)

lørdag den 7. august 2010

Blade i stakkevis

I dag gik jeg i gang. Noget jeg længe har villet gøre. Nu er jeg startet, men det tager tid.



Mange måneders Hendes Verden skal bladres igennem og alt hvad der kan bruges såsom opskrifter på strik, håndarbejde, mad og gode tip, skal klippes ud og gemmes.

Hvad gør - gemmer i blade eller ryger de direkte i skralderen?

Min favorit i skabet

I kender garanteret godt det der med at læse om en eller anden fantastisk og uundværlig creme og man tænker straks at det skal købes.
Ret kort tid efter står det så bare der. I skabet. Og bliver ikke brugt. En fuser! SNYDT!

Sådanne køb har jeg gjort mange af.

I dyb frustration over mine fødder, som virkelig trængte til en kærlig hånd efter livet i sandalerne, købte jeg en hælcreme. En hælcreme fra Cosborg som  lovede bedring til de sommertrætte fødder.


OG jeg må bare sige, at denne gang holder det.

 I mine øjne er det en fantastisk creme som rent faktisk virker.

Efter fodbad og påsmøring over et par dage - har jeg simpelthen fået nye fødder. Fødder jeg kan være bekend at tage med i byen og vise frem.

(så mangler jeg bare at finde den creme der kan gøre dem lidt mindre, bare lige et enkelt eller halvandet nr. mindre - nogen der er stødt på den?)

torsdag den 5. august 2010

Gode beslutninger?


Vi har haft en fantastisk sommer. Ungerne har været i dejlig humør og det hele har bare gået godt. Vi har hygget, haft det sjovt og alle har nydt hinandens selskab.

Men der har også været mange beslutninger der skulle tages.

Først har jeg besluttet at mindstemand ikke længere skal være en del af min dagpleje, men ud og passes et andet sted de sidste mdr. inden den står på børnehave.
Det har været SÅ dejligt mens det fungerede og gik godt, men den sidste tid har været præget af for mange konflikter mellem ham og mig og det har jeg taget konsekvensen af.
- men hvordan bliver det så lige når jeg møder ham i legestuen eller til gymnastik. Bliver han ked af det? Jeg er helt tryg ved hans nye dagplejer og vi skal nok klare det, men bekymringer har man altid.

Albert har haft problemer i hans børnehave gennem hele året og det har vi så også taget konsekvensen af og nu hedder det ny børnehave - skiftedatoen har vi ikke på plads endnu.
- men hvordan tager han det?. Går det bedre i den nye børnehave? Finder han nye venner? Selvfølgelig går det godt, men bekymringer har man altid.

Magnus blev jo flyttet til friskolen for halvandet år siden og nu ønsker Frederik det samme.
- Men er han klar over at der er forskel på folkeskole og friskole? Kan han indfinde sig med det? Kommer han til at savne sin gamle skole? Selvfølgelig falder han til og det skal nok gå, men bekymringer har man altid.

Mange tanker er fløjet frem og tilbage i vores hoveder - gør vi det rigtige?
Nu er beslutningerne taget og i dag er alle orienteret. Alle virker indtil nu tilpasse og vi voksne er positive.

Nu kan vi begynde at se fremad :)


onsdag den 4. august 2010

Kender i Petronella?

Fra folk begyndte at oprette butikker på AMIO, har jeg været vild med hendes billeder.
De er helt fantastiske synes jeg.


Alt det smukke papir kombineret med theposer, frimærker, chokoladepapir, landkort m.m., sat sammen til finurlige damer, er bare en herlig kombination.

Bag på kortene er skrevet en lille beskrivelse af de forskellige damer.

Her en beskrivelse af "Kaffe-damen" :



Helt personligt, er jeg både "Kaffe-dame" (glad for at gå på visit og holder af lagkage) - "Mor-dame" (elsker harmoni og orden og har en svaghed for stærk lakrids) - "Pakke-dame" (holder af indkøbsture, elsker smukt papir og silkebånd og fører dosmersedler og lister over alt) og "Rund-dame" (holder af at hækle, bage og sylte)......

Hvilken dame er du mon?

Pakker sendes afsted.....

Hold da helt op, hvor var jeg spændt, da AMIO åbnede i søndags.
Det var SÅ stort da, den første ordre tikkede ind, og den næste og den næste......

Jeg er helt tilfreds med den start jeg har fået, bliv endelig bare ved. Måske er det nyhedens interesse, måske ikke. Vi får at se....

Har lige været i postkassen med denne pakke, håber hun bliver tilfreds med købet :)

mandag den 2. august 2010

He-he, så endte jeg ikke som UFO alligevel.....

Vel gjorde du ej! Du var lige ved, men så alligevel fik jeg taget mig sammen, i dag.

Og det var godt. Du er blevet så fin.

Måske er jeg ikke helt tilfreds med dine øjne, men det kan laves om. Engang.. Måske.


Uglen er et kit fra Handwork - hun sender gerne ud :). Skal den strikkes igen, skal der være en anden farve vinger, ligesom der er afbildet på opskriften....

Billede lånt her


søndag den 1. august 2010

Polymer clay....

I aftes, mens børdet var i ovnen, fik jeg lavet sorte perler, så jeg kunne få samlet et par armbånd mere.

Jeg kan godt li´ det simple look med en enkelt farvestrålende blandt alle de sorte,


men jeg er også ret vild med det farverige, hvor perlerne er mindre. Og hvor der er suppleret med en enkelt stor, sort perle.



Lige nu har jeg tjansen at holde styr på unger og hus, mens Manden ligger gulv i havestuen.
Senere tager han over og jeg skal prøve en ny fimo-teknik.

Sådanne dage har vi ind imellem, hvor vi får lidt "alene-tid" til at gøre det vi gerne vil. For ellers når vi ingenting og det er enormt træls og frustrerende hele tiden at blive afbrudt, hvis man er midt i noget man er optaget af.
Det giver meget mere ro, glade børn og glade forældre :)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...